Hummerbisque er en sand klassikker – og især til nytår. I denne opskrift er den lækre bisque lavet med jomfruhummere i stedet for hummer.
Opskriften er også en del af den faste nytårsmenu, som Jens Emil Bøgh selv laver hos Gastro by Bøgh.
Find en god og stor pande, hvor alle jomfruhummer haler kan være, uden de støder på hinanden. Jo mere “luft” der er mellem halerne, desto bedre blive de stegt frem for kogt.
Varm panden op til høj varme og tilsæt lidt klaret smør. Læg jomfruhummerhalerne på panden med ryggen nedad. Skru lidt ned for varmen nu og lad kødet karamellisere.
Efter kødet er blevet flot og karamelliseret, skal du tilsætte resten af det klarede smør. Smørret bør gerne bruse op nu. Rør forsigtigt rundt i panden uden at ødelægge strukturen på de små, fine haler.
Vend halerne, skru ned til lav varme, og steg videre. Tag smørret fra panden med en ske, og hæld det forsigtigt ud over halerne – altså drypsteg dem med fedtstoffet fra panden. Brug ca. 30 sekunder på dette trin.
Vil du have mere inspiration og madopskrifter? Så se vores udvalg af gourmet-opskrifter her.
Hos Gastro by Bøgh har vi mange års erfaring fra restaurationsbranchen i Danmark og internationalt, hvorfor vores portefølje af serveringer rækker fra produktionskøkkener til Michelin restauranter.