.webp)
Beskatning af frokostordning: Vi guider jer i reglerne her
Der er mange virksomheder, som er i tvivl om, hvorvidt deres frokostordning kan trækkes fra i skat. Og vi kan godt forstå, hvordan den tvivl opstår. For reglerne for frokostordninger og skat er en smule komplicerede, og de er også blevet ændret et par gange.
Derfor kan du her blive klogere på de forskellige regler for skat og frokostordninger – og ikke mindst hvad det betyder for jeres virksomhed og jeres medarbejdere.
Har vi ret til momsfradrag med vores frokostordning og kantineordning?
Hvis I har en ganske almindelig frokostordning, er det vigtigt at vide, at I som firma ikke har fradragsret på momsen på indkøb af mad og drikke til firmaets personale eller ejer.
Hvis I driver jeres egen kantine derimod, hvor firmaets medarbejdere køber mad og drikke, er det en helt anden sag. I så fald vil jeres virksomhed være fuldt fradragsberettiget, hvad angår moms af indkøb mv.
Hvis I driver egen kantine, skal I være opmærksomme på, at der forskel på reglerne, alt efter om jeres medarbejdere skal betale for maden eller ej. Hvis medarbejderne betaler for mad og drikke, er I berettigede til momsfradrag for udgifter til kantinen. I skal dog huske at beregne kantinemoms.
Men hvis medarbejderne ikke betaler for maden, er der ikke længere tale om en fradragsberettiget udgift til bespisningen af medarbejderne.
Skal jeres medarbejdere betale skat af jeres frokostordning?
Ligesom med firmagaver og gavekort, er der nogle regler for skat, som du bør have styr på forinden du vælger frokostordning. I første omgang, skal du afklare én ting; Det har nemlig betydning ift. skat, om der er egenbetaling i forbindelse med frokostordningen, eller om den er gratis.
Skat ved fri frokostordning
Vi kan starte med det simple af de to scenarier. Hvis jeres medarbejdere ingen egenbetaling har i forbindelse med jeres frokostordning, skal der betales til SKAT. Medarbejderne vil i så fald være skattepligtige af den værdi, som det anslås, at de har sparet i deres privatforbrug.
Altså hvad de har sparet ved at have en gratis frokostordning, kontra selv at skulle have egen frokost med.
Denne værdi baseres på skøn i forhold til markedsværdien
Skat ved egenbetaling til frokostordning
Hvis medarbejderne har egenbetaling i forbindelse med jeres frokostordning, er der dog nogle andre regler i forhold til SKAT.
Reglerne for skat og egenbetaling til en frokostordning afhænger i dette tilfælde af, hvor stort et tilskud arbejdspladsen yder. Hvis medarbejderens egenbetaling til frokostordningen er lavere end markedsværdien af frokosten, er medarbejderen fri for at tænke på skat, hvis arbejdsgiverens tilskud vurderes som værende af ‘uvæsentlig værdi’.
Hvad er ‘uvæsentlig værdi’ så? Ja, det kommer an på kvaliteten af den frokost, som man får serveret. Men her har SKAT også lavet nogle retningslinjer, som man kan rette sig efter. De skelner nemlig mellem to begreber; ‘Et standardmåltid’ og ‘luksusmad’.
Hvis man får hvad SKAT betegner som et standardmåltid, vurderes arbejdsgiverens tilskud som værende af ‘uvæsentlig værdi’, hvis medarbejderen betaler minimum:
- Et standardmåltid uden drikkevarer: 15 kr.
- Et standardmåltid med drikkevarer: 20 kr.
Så hvis man som medarbejder betaler 15 kr. pr. måltid i sin frokostordning (eller mere), skal man altså ikke betale skat af det.
Hvordan SKAT definerer, hvad der er et ‘standardmåltid’ og hvad der er ‘luksusmad’, vil vi gennemgå herunder.
Standardmåltid
Inde på SKATs hjemmeside skriver de om definitionen på et ‘standardmåltid’:
– Et standardmåltid forstås typisk som tre almindelige stykker smørrebrød. Hvis medarbejderen kun spiser ét stykke almindeligt smørrebrød, reduceres den vejledende mindstepris tilsvarende. Almindelige varme og lune retter betragtes normalt som standardmåltider.
Som det kan læses, er det en relativ bred definition. Derfor vil rigtig mange frokostordningers måltider umiddelbart også kunne klemme sig ind under den definition.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at hvis egenbetalingen på et standardmåltid er under de førnævnte grænser, bliver tilskuddet fra arbejdsgiveren betragtet som et skattemæssigt gode. Og er derfor skattepligtigt.
Det er dog også samtidigt vigtigt at pointere, at grænseværdierne er vejledende. Det betyder altså, at hvis man som virksomhed kan bevise, at kostprisen er lavere end de 15/20 kr. pr. måltid, så kan maden godt sælges til kostprisen, uden at medarbejderen bliver ramt af en beskatning.
Hvis det er tilfældet, skal måltidets værdi skønnes ud fra markedsværdien. Derpå skal forskellen mellem den skønnede markedsværdi og det medarbejderen egentlig betaler indberettes, og så skal der betales skat af dette.
Luksusmad
Hvis der er tale om det som SKAT kalder ‘luksusmad’, gælder ovenstående grænseværdier ikke. Her er udgangspunktet den skønnede markedsværdi af maden. Derpå er det så en vurdering af, om det tilskud medarbejderen får af arbejdsgiveren, er af væsentlig (skattepligtig) eller uvæsentlig (skattefri) værdi.
SKAT skriver selv om definitionen på ‘luksusmad’:
– Både pris og kvalitet spiller ind, når Skattestyrelsen definerer, hvad der er luksusmad. Arbejdsgiveren kan fx ikke stille en buffet fra en gourmetrestaurant til rådighed. Desuden regner Skattestyrelsen med, at der normalt er sammenhæng imellem kvalitet og pris.
Som man kan se, er det altså svært at komme med en præcis definition på, hvad luksusmad helt nøjagtigt er. Derfor vil det altid være et skøn fra sag til sag.
Mad fra cateringfirma
De vejledende værdier fra SKAT kan også bruges, når man har en frokostordning fra en ekstern leverandør. Det kunne fx være frokostordning fra Gastro by Bøgh.
Der er dog nogle krav, man skal opfylde.
Bl.a. indebærer kravene, at der indkøbes mad til kantinen og ikke til den enkelte medarbejder. I den formulering skal det bl.a. forstås, at maden stilles frem på en buffet, og at leverandøren har bestemt hvad der serveres, ligesom det ville være med en traditionel kantineordning.
Derudover er det et krav, at virksomheden løbende køber et fast antal måltider, som er uafhængigt at antallet af medarbejdere der aktuelt er stede. Dog kan der tages højde for ferie og lignende.